else

Vil du gerne have at din dyrlæge kommer hjem til dig?

Velkommen til mobildyrlægen.

OBS: Angående situtationen med corona-virus.

Jeg tager stadigt mod kunder i klinikken, og jeg kører også ud, MEN:

-Undlad at bestille tid hvis du selv eller nogen i husstanden har haft kontakt til smittede eller folk i karantæne.

-Undlad at bestille tid hvis du, eller nogen i husstanden er syge.

-Hvis der er akut brug for dyrlægehjælp selvom man er syg eller har haft kontakt til syge, så send en nabo/ven med dit kæledyr.

-Kun ÈN person skal ledsage dyret.

-I klinikken skal du vente udenfor/i bilen indtil det bliver din tur, og jeg vil tage dyret med ind i klinikken selv. Du kan vente i venterummet eller i bilen, mens jeg undersøger dit dyr.

-I hejmmet vil jeg foretage undersøgelsen udenfor, hvis vejret mv. tillader det.

VI SKAL ALLE HJÆLPE HINANDEN I DENNE SITUATION, OG JEG VIL GERNE KUNNE BLIVE VED MED AT HJÆLPE DIT DYR - DERFOR HÅBER JEG PÅ STOR FORSTÅELSE I DENNE SITUATION,

 

Mange dyr er meget utrygge ved at komme til dyrlæge og bliver nervøse og stressede, når de nærmer sig klinikken. Her er jeg dit alternativ, da jeg kommer hjem til dig og undersøger og behandler dit kæledyr i velkendte og rolige omgivelser.

Har du svært ved at komme til dyrlægen af praktiske årsager, er jeg også et oplagt alternativ.

Jeg tilbyder konsultation, behandling og vaccination af dit kæledyr i hjemmet og har udstyr i bilen, så jeg kan lave det meste. Min ambition med min praksis er: Høj faglighed, tid og ro til dig og dit dyr, og en god oplevelse med dyrlægen.

Er den svære beslutning taget, tilbyder jeg også aflivning af dit kæledyr i trygge og rolige omgivelser hjemme.

Jeg har en lille klinik på min adresse, hvor jeg har mulighed for konsultationer og operative indgreb.

Herfra sælger jeg også foder af mærket VIRBAC.

Jeg har base ved Lovrup, mellem Løgumkloster og Skærbæk, hvor jeg bor på en landejendom med min familie og vores klappe-kæledyr.

For mere information og booking ring:  24 80 20 15    eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Jeg har mulighed for at aflive heste og landbrugsdyr, men kan desværre ikke undersøge og behandle disse, da jeg ikke har det rette udstyr i bilen, og jeg henviser til andre dyrlæger i området.

Ved visse operationer eller behov for røntgen er jeg nødt til at henvise til andre dyrlæger i området da jeg ikke har faciliteterne til rådighed. Hvis du er i tvivl om jeg kan hjælpe dig så ring og få en snak.

 

 

VAGT - ring 24 80 20 15

Udenfor normal telefontid har jeg kun åbent for AKUTopkald.

Hverdagsaftener har jeg ikke vagt efter kl. 21. I weekender har jeg vagt når det kan lade sig gøre.

Nogle aftener og weekender henvises til andre dyrlæger i området. 

Ring-og du vil få besked via telefonsvarer.


OBS: der tillægges ekstra honorar + dobbelt kørsel, ved konsultationer i vagten.

Telefontid 

Mandag           8.00-15
Tirsdag            8.00-12
Onsdag            8.00-15
Torsdag           8.00-15
Fredag             8.00-15

 

Behandlinger

Sundhedsundersøgelse
Vaccinationer og titertest
Chipning, pas og attester
Medicinsk behandling
Kirurgiske indgreb
Aflivning
Tandrens, hund og kat (på min klinik)
Sterilisation/kastration af kat/hund
mm.