Mange hunde og katte, flere end man tror, har problemer med tænderne.

For både hunde og katte er det især tandsten, og måske parodontose, der er problemet. Katte har ydermere også tit forandringer omkring rødderne på tænderne (Resorptive læsioner).

Er der tandsten på tænderne øger det mulighederne for at der kan opstå parodontose. Parodontose er en betændelsestilstand der medfører at tandkødet trækker sig tilbage og blotter tandhalse og tandrødder. I yderste konsekvens betyder det død af roden og løsning af tænderne.

Undervejs i forløbet vil der være smerte for dyret.

Derfor er det enormt vigtigt at få tjekket tænderne og evt. renset dem.

Jeg tilbyder rensning af tænderne for tandsten.

Jeg har en iltgenerator så jeg tilbyder en høj grad af sikkerhed under bedøvelsen

Jeg vil dog i nogle tilfælde henvise til anden klinik da jeg pt. ikke råder over tandrøntgen-udstyr. Føler jeg at det vil være fagligt forkert at udføre opgaven vil jeg selvfølgelig orientere om det, og henvise til passende klinik.